Opkast/diarré

Gnavere/fugle med diarre skal straks til dyrlæge!

Alle hunde og katte oplever fra tid til anden at kaste op og/eller få diarré.
Hvis dit dyr opfører sig normalt og er aktivt, kan du i første omgang prøve at klare problemet hjemme.

  • Tilbyd skånekost, enten købt hos os eller hjemmelavet.
  • Genopret væskebalancen med rigeligt væske eller "Oralade".
  • Afbalancer dyrets tarmflora med pro- og pre-biotika.

Hjemmelavet skånekost kan bestå af kogt kyllingekød uden ben/fiskeboller/torskerogn/kogt hvid fisk blandet med kogte hvide ris (gerne med rigeligt væske). Fodres som små hyppige måltider.
Skånekost som tørfoder og/eller paté forhandles på klinikken.

Elektrolytopløsning "Oralade" med smag af kylling kan købes på klinikken og hjælper til at genoprette væskebalancen.
Pro- og pre-biotika f.eks. Zoolac/Prokolin/Canikur Pro/Diapro og Diapaste er produkter der genopretter en normal tarmflora og afførings-konsistens, og kan ligeledes købes på klinikken.

Katte - især indekatte - kan have problemer med hårboller, der irriterer slimhinderne i fordøjelsessystemet. Kattemalt eller kattegræs kan hjælpe her.

Hvis symptomerne vedbliver:
Hvis dyret stadig ikke vil spise efter 1 døgn, hvis opkast og diarre fortsætter på trods af skånekost eller hvis dyret virker sløjt og inaktivt: Kontakt klinikken på tlf.: 32576290.

Hvis du ved, at dit dyr har spist et fremmedlegeme eller spist/drukket noget giftigt skal du straks kontakte klinikken på tlf.: 3276290 eller Københavns Dyrehospital Anicura på tlf.: 36175711.