Her giver vi en kort beskrivelse af hvordan man bedst indsamler sit dyrs afføring til test for hjerte-/lungeorm (Baerman), andre parasitæg (Flotation) eller Giardia:

Ved indsamling af afføring til test for en af de tre ovenstående tests skal der indleveres 3x afføring i receptionen mandag-torsdag fra 8-15:30 (OBS. Vi modtager IKKE afføring fredage.)

Det er vigtigt, at afføringsprøverne er fra 3 forskellige dage, da det øger troværdigheden og sikkerheden ved analyse af afføringen. Der skal afleveres en mængde der svarer til 1 spsk. fra hver dag.

Når afføringen er opsamlet i hundeposer eller i udleveret plastikglas fra os, skal det opbevares på køl. Afføringen må ikke stå ved for høje temperaturer og ej heller i frost.

Ved indlevering af afføring til tests betales der med det samme, og vi vender tilbage med resultatet enten på SMS eller via opkald så vidt muligt inden for de næste 48 timer.

Der behøves ikke tidsbestilling for indlevering af afføring, men vi opfordrer til at have talt med vores personale om eventuelle symptomer eller sygehistorik, så vi kan vejlede ift. hvilken test, der ville være relevant at udføre i en given situation.

Ved et positivt svar, skal vi have set hunden kort forinden eller til en efterfølgende fysisk undersøgelse for at kunne udlevere medicin til behandling.