Hvorfor tilbyder vi præblodprøve inden en narkose?
Når dit kæledyr skal gennemgå en fuld narkose, er der flere ting vi gerne som fagpersonale vil tage højde for – herunder dit kæledyrs organprofil og blodværdier – og hvorfor så det?
Præblodprøven er et effektivt værktøj til at få oplysninger og tal omkring dit kæledyrs vitale organer og deres funktion i kroppen. Lever- og nyrer funktioner er begge vigtige funktioner i kroppen som kan have betydning for narkosen. Når kroppen modtager medicin og bedøvelse, er det vigtigt at disse funktioner fungerer optimalt, da de står for blandt andet omsætning og udskillelse af den medicin vi bruger.
Udover det viser blodprøven også om kæledyrets blodværdier ligger indenfor normalområdet, såsom blodprocent, sukker i blodet, immunceller og meget mere.
Det betyder altså at vi mange gange med en præblodprøve kan opdage skjult sygdom, selvom kæledyret klinisk ikke har nogle symptomer.
I takt med kæledyrets alder stiger risikoen for sygdomme og alder spiller derfor en væsentlig rolle for dit kæledyrs sundhed under en narkose.
Værdierne hjælper altså vores anæstesiteam med at tilrettelægge den rigtige anæstesiplan og vælge de rigtige medikamenter til netop dit kæledyrs narkose. Det øger sikkerheden under en narkose, at vi får oplysninger om disse parametre inden vi foretager narkosen.
Så når vi næste gang tilbyder dig at få foretaget en præblodprøve inden narkosen af dit kæledyr, gør vi det for at optimere vores anæstesi og for at sikre os selv de bedste forudsætninger for at tage hensyn til netop dit kæledyr
